Sneppegårdens Evie er 2 1/2 år. Det er en meget dygtig og særdeles klog tæve med en dejlig jagtdrift. Hun søger fint på
marken med god halerørelse og i god kontakt, men mangler bare lidt mere rutine før hun skal på markprøver. Evie deltog på den lokale markprøve i Tåes i Nordjylland 2020 og fik meget ros for hendes effektive søg på mark og i mose.
Apportering er hun rigtig god til og holder emnerne med en blød mund. Hun afleverer helt perfekt og holder emnet indtil hun skal slippe. Evie er ligeledes god i vandet henter anden og kommer pænt op og afleverer siddende. Evie kan ligge dæk i skoven 5 minutter alene, finde fugl i skjul i terrænet og trænes ligeledes i sweits. Evie er ikke bange for skud, og hun gør sjældent. Evie er en meget hurtig hund og utrolig smidig.